I 2019 oprettede Yves Rocher Foundation prisen International Award Terre de Femmes.
International Award har siden starten belønnet kvinder og kvindekooperativer, der arbejder med velgørenhed eller inden for solidaritetssektoren. Temaet i år er ”Frø, beskytterne af vores næring og den biologiske mangfoldighed”. International Terre de Femmes Award 2021 vil derfor fremhæve frøets betydning for bevarelsen af vores plantearv.
Ruhama Getahun, prismodtager 2020
Ruhama var den første vinder af Yves Rocher Foundations International Award. Hun har siden 2012 arbejdet med at genplante de træer, der er blevet ødelagt i forbindelse med skovrydning i Etiopien. Hun samarbejder med Green Ethiopia Foundation for genplantning af skov. De er også samarbejdspartner med Yves Rocher Foundation.
Ruhama var engageret i miljøspørgsmål allerede som ung takket være sin far, som arbejdede inden for vandplejeområdet. Hun tænkte allerede dengang ofte på absurditeten i, at mennesker ødelægger naturen. ”I dag har jeg mulighed for at agere gennem min organisation Integrated Women’s Development, hvor jeg arbejder for at mobilisere kvinder. De er i front på alle niveauer.
De bidrager til ødelæggelse af miljøet ved at fælde træer for at lave trækul. Udpiningen af jorden samt mangel på vand fører til mindre afgrøder, hvilket gør dem sårbare. De rammes af konsekvenserne af deres egne handlinger. Jeg arbejder for at vende denne trend!”
En udmærkelse til kvinder rundt omkring i verden
Kvinder repræsenterer mere end halvdelen af befolkningen. Ruhama mener, at hvis man giver kvinder ressourcer til at arbejde for at forbedre deres fremtid, vil de agere for at beskytte miljøet og garantere en fremtid for deres børn. Med International Awards seneste tema, der fokuserer på frøet, forankrer Yves Rocher Foundation sig solidt i jorden for at kunne sætte et aftryk på både livet og planeten.
Har du også et projekt, der fremmer biologisk mangfoldighed? Arbejder du med frø og leder efter støtte for at fremme dit arbejde? Eller kender du inspirerende kvinder, der arbejder med dette? Du har frem til den 15. november til at ansøge!
Find ud af, hvordan du ansøger om Terre de Femmes International Award på Yves Rocher Foundations webbplats.