Øko-design står vores hjerte nær
Vi tænker på miljøet
For os er det en selvfølge at tage hensyn til miljøet. Vi har altid følt, at selv de mindste handlinger har betydning, når det gælder om at bygge en bedre fremtid.
Naturlighed og øko-design er derfor vores nøgleord, når vi udvikler vores produkter. Lige fra dyrkningen af vores planter til ekstraheringen af de aktive botaniske ingredienser, fra udvælgelsen af ingredienser til udviklingen af vores formler, fra emballagen frem til at produktet anvendes af vores kunder, arbejder vi på hvert eneste trin for at minimere vores påvirkning af miljøet – uden at gå på kompromis med kvalitet og effektivitet.
Botanikere, avlere, producenter og detaillister
I mere end 60 år har vi været botanikere, avlere, producenter og detaillister af kosmetiske produkter, som vi producerer med kærlighed i Bretagne, til dig. Og vi har helt naturligt i flere år haft fokus på vores produkters emballage.
Vores øko-design er baseret på fire grundprincipper: at reducere, genbruge, genanvende og gentænke
AT REDUCERE: mindre, men bedre!
Hos Yves Rocher reducerer vi vores emballage til et minimum. Lettere emballage, mindre plast, færre ikke-fornybare materialer …
Vi har i lang tid arbejdet med at reducere vores anvendelse af plast betydeligt. Takket være den innovative formel rækker vores koncentrerede brusegeléer på 100 ml for eksempel til lige så mange brusebade som en almindelig flaske brusegelé på 400 ml. Den lille flaske indebærer 50 %* mindre plast pr. brusebad, samtidig får du den samme dejlige oplevelse.
For at gå endnu længere har vi også skabt en række shampoobarer, der er effektive koncentrater og et godt alternativ, hvis man vil bidrage til mindre plastaffald.
Når det gælder plastfilmen, som vi har brugt til vores hudpleje- og makeupprodukter, har vi skabt innovative løsninger for at kunne fjerne den, samtidig med at produkterne fremstår lige så attraktive, som de plejer. Siden september 2021 har vi successivt udskiftet emballagen på vores hudplejeserier, og på den måde kan vi reducere anvendelsen af karton med hele 40 %. Det indebærer, at vi sparer 78 ton karton pr. år.
AT GENBRUGE: at give vores emballage flere liv
Vi har på forsøgsbasis haft brusegelé-fontæner i flere af vores franske butikker. Det var første gang, vi prøvede dette. Vores mål var at finde de bedste metoder ud fra et økologisk og industrielt perspektiv, som er til nytte og interesse for vores kunder; fordi ”et godt genopfyldeligt produkt vil blive et genopfyldt produkt”. Vi har nogle overraskelser i ærmet til dig om dette imødesete, men meget komplekse emne!!!
AT GENANVENDE: intet går til spilde, alt kan forvandles
Hos Yves Rocher er vi pionerer inden for dette område. I flere år har vi valgt at bruge genanvendeligt materiale til vores emballage, og når det har været muligt, har vi brugt genanvendt materiale. I 2009 solgte vi vores første shampooflaske med 25 % genanvendt plast.
Hjælp os ved at kildesortere dine emballager. Materialet, som vi bruger til at fremstille vores flasker, kommer nemlig fra dit genanvendte affald. Vi regner med dig!
Vores fabrikker sorterer også sit affald. I vores fabrikker genanvender vi for eksempel kartonaffald, som senere bruges i visse af vores emballager. Vi bruger for eksempel genanvendt karton til emballagen til vores herreparfumer, vores shampoobarer og vores gavesæt.
AT GENTÆNKE: Hvad gør vi i morgen?
Vi har altid mange nye idéer og søger hele tiden efter innovative måder at tilbyde dig naturlig, ægte og ansvarlig skønhed.
Vi arbejder kontinuerligt med morgendagens kosmetik, som vi ønsker, skal være i harmoni med vores omverden.
Som de naturelskere vi er, er vi overbeviste om, at vi sammen kan gøre en forskel og bevæge os i retning mod mindre affald, mindre plast og flere træer på vores smukke planet.
Et eksempel er, at når du køber et af vores GREEN HEROES*-produkter, så plantes der et træ af Yves Rocher Foundation**. På den måde er du også en del af eventyret.
*Ekstra miljøvenlige produkter
**1 KØBT PRODUKT = 1 TRÆ PLANTES AF STIFTELSEN YVES ROCHER FOUNDATION
Siden 2020 er alle flasker, der forlader vores fabrikker, fremstillet af 100 % genanvendt plast, samtidig med at de er genanvendelige*. Dette svarer til en besparelse af nyproduceret plast på over 2 700 tons pr. år**.
*Dette omfatter ikke:
- plastlåg, pumper og etiketter, men vi arbejder fortsat med at erstatte disse dele med dele i genanvendt plast.
- Flaskerne, som indeholder vores opløsningsmidler, er for øjeblikket ikke af PET af kompatibilitetsårsager. Disse flasker er dog genanvendelige.
**I henhold til vores salgsprognoser for 2020