Læber med smuk glans

Opdag læbeglanssticken Rouge Elixir Brillant!

Opdag udvalget af Rouge Elixir Brillant – vores veganske* læbeglansstick! 10 uimodståelige nuancer med glossy finish!

*Produkter uden animalsk indhold

Glossy og glansgivende læbeglansstick

Leder du efter en læbestift, der er let at bruge, og som ikke føles for tung på læberne? Vores læbeglansstick Rouge Elixir Brillant er i så fald det helt rigtige! Den er som læbestift og læbeglans i ét. Med en formel, der er beriget med kameliaolie og sheasmør, giver den næring* og beskytter dine læber, samtidig med at den giver glans og farve. Dens smeltende konsistens muliggør en behagelig og nem påføring, den udtørrer ikke læberne og kan bruges dagligt.
*Tilfredshedsstudie for 22 kvinder i 4 dage.

Du finder denne læbeglansstick i 10 nuancer, der tilhører fire farvefamilier: nude, rosa, rød og lilla. Forførende farver, der passer til enhver lejlighed!

Den bedste måde at bruge læbeglanssticken

Du har sikkert din egen metode til påføring af læbestift eller læbeglans, men her er vores bedste tips til en optimal anvendelse af din læbeglansstick!

  • Vrid forsigtigt bunden af stiften for at få den ønskede mængde frem.
  • Påfør produktet fra midten af læberne og udad.
  • Efter anvendelse vrides bunden i modsat retning, før du sætter låget tilbage, så du undgår at skade stiften.

Du kan bruge den lige så ofte, du har lyst til, så dine læber altid er gennemfugtede og fulde af farve!

Alle har deres personlige præference, når det gælder læbestift

Vi hos Yves Rocher tilbyder et bredt udvalg af Rouge Elixir-læbestifter!

  • Hvis du er fan af matte læbestifter, skal du vælge Rouge Elixir Matte. Formlen er beriget med kameliaolie og giver dine læber næring, samtidig med at farven holder i op til 8 h*!
  • Hvis du vil have læber med fløjlsblød finish, skal du vælge Rouge Elixir Satin! Nuancerne er meget pigmentrige, og den cremede formel er baseret på kameliaolie, som plejer og fugter dine læber.

*Klinisk studie på 13 kvinder.

 

En ny multifunktionel mirakelbalsam

En ny multifunktionel hårbalsam, som du simpelthen er nødt til at prøve!

Et multifunktionelt hårplejeprodukt, som ikke skal skylles ud? Ja, det er sandt! Vi forklarer hvordan.

En innovativ hårbalsam

Overdreven brug af fladjern, gentagne farvninger, forurening, eksponering for sol … Alle disse ydre faktorer udtørrer og skader hårfibrene. Dit hår skal derfor regelmæssigt have beskyttelse og næring for ikke at blive svækket.

Kunne du tænke dig en multifunktionel hårbalsam, som kan bruges både dag og nat, uden at den behøver at skylles ud? I så fald vil vi gerne præsentere vores nye Universal Botanical Balm! En silikonefri balsam, der er baseret på økologisk jojobaolie. Dette ultralette produkt reparerer, giver næring, glans og blødhed til dit tørre eller skadede hår.

Jojoba er en busk, som vokser i ørkenområder. Den danner en flydende voks, der også er kendt som jojobaolie eller ”ørkenens flydende guld”. Denne olie er særligt velegnet til skadet hår, da den reparerer hårfibrene!

Hvordan bruger man hårbalsam?

Hvorfor er denne hårbalsam multifunktionel? Ganske enkelt fordi du kan bruge den nøjagtig, som du har lyst til: som en flot finish, som en hårkur om dagen eller natten. Det er helt op til dig! Hvis du er en af dem, der ikke kan klare sig uden et fladjern, kan du bruge balsammen som en forbehandling, idet den gør stylingen nemmere.

Og for dig, som vil kontrollere kruset hår, kan den bruges som et finishprodukt. Hvis du bruger den om dagen, vil balsammen umiddelbart give næring til håret og gøre stylingen lettere. Og brugt som en plejende natkur vil håret blive repareret intensivt i 8 timer*.

En af fordelene er, at du ikke behøver at skylle produktet ud! Sådan bruger du balsammen:

1. Tag en lille smule balsam, cirka på størrelse med en hasselnød, og fordel den ud over længderne og i spidserne af dit tørre eller fugtige hår, forsøg dog at undgå hårrødderne.

2. Red derefter håret igennem for at fordele balsammen endnu bedre. Du kan bruge produktet 2-3 gange om ugen.

*Instrumentel test på tørt hår.*test instrumental sur cheveux secs

Jojoba

Vi fortæller alt om jojoba, der også kaldes "ørkenens guld"!

Lad os fortælle alt om denne ingrediens, som hyldes for sine beroligende og reparerende egenskaber!

BOTANISKE FAKTA

LATINSK NAVN

Simmondsia chinensis

TILNAVNE

Jojoba, ”ørkenens guld”

FAMILIE

Simmondsiaceae

OPRINDELSE

Nordlige Mexico og det sydlige USA’s ørkenområder.

PLANTENS OPRINDELSE

Jojoba er en busk eller et lille træ, der er særligt tilpasset til tørre og solrige områder, og som vokser i mager jord. For at sikre en konstant jævn kvalitet af jojobaolien, uanset årstid og klimaforhold, bruger Yves Rochers laboratorier jojoba fra tre forskellige lande: Argentina, Peru og Israel.

Visse træer får kun hanblomster, mens andre kun får hunblomster. Derfor planlægger man udformningen af plantagerne meget omhyggeligt. De består alle af cirka 5 % hantræer og 95 % huntræer. Træerne placeres i et bestemt mønster, så vinden uden yderligere hjælp kan sikre, at hele plantagen bestøves! Jojobafrøene høstes først, efter de er faldet ned på jorden, og de indeholder mere end 60 % af den fyldende voks, der ofte kaldes ”jojobaolie”.

PLANTENS EGENSKAB: LIVSKRAFT

Planteriget fandt på frøet for at sikre sin egen reproduktion. Så snart der er ideelle forhold, begynder frøene at spire, og de nye jojobaplanter får liv, hvilket i sidste ende fører til, at arten overlever. Men hvis der skal være mulighed for, at en ny plante kan vokse frem, skal frøet have en energireserve. Denne skal bruges til at give næring til planten, indtil den er modnet og kan skabe fotosyntese. De vegetabilske olier, eller den såkaldte flydende voks, der fungerer som den livgivende fedtreserve, ligger beskyttet inde i kernen af frøet.

VORES JOJOBAEKSTRAKT

Huden producerer talg ved hjælp af talgkirtlerne, og talgen findes i hydrolipidfilmen, der er den yderste beskyttelse mod ydre belastende påvirkninger. Men nogle gange kan denne naturligt udsondrede lipidfilm ikke forhindre, at huden tørrer ud.

Det er derfor, Yves Rochers laboratorier har benyttet sig af den livskraftige jojobaolie. Olien ekstraheres af jojobafrø gennem koldpresning uden opløsningsmidler, hvilket gør, at oliens egenskaber bevares. Og idet den har en opbygning, der minder om hudens talg, har den beskyttende og fugtgivende egenskaber. Den skaber således en ikke-olieagtig film, der bevarer den naturlige genfugtning af huden, som beskytter mod ydre påvirkninger som kulde og tørhed. Jojobaolien er kendt for at have en blødgørende virkning og at beskytte mod udtørring.

Yves Rochers laboratorier har påvist, at det stimulerer cellefornyelse* på overfladen og i dybden og desuden beroliger huden, samtidig med at det minimerer de ydre stressfaktorers påvirkning af huden. Olien gør underværker for slidt hår. Du kan finde jojoba i hårplejeprodukterne med reparerende egenskaber. Prøv gerne vores seneste hårbalsam Universal Botanical Balm.

*Test in vitro

Hvilken Monoï-olie skal du vælge?

Hvilken skal du prøve? Vi hjælper dig!

Vil du gerne prøve Monoï-serien, men er du i tvivl om, hvilken olie du skal vælge? Vi vil gerne hjælpe dig!

Monoï: sommerens stjerne

Er du vild med den? Det er vi også, og derfor har Monoï været manges favoritserie i årevis! Serien er kendt for sin forføreriske duft og forbindes ofte med sol og sommerbrun hud. Den fører tankerne til en skøn drømmestrand, og det er ikke dens eneste fordel. Takket være den nærende kokosolie, gør den din hud mere glat og blød, og der er ikke noget, som forhindrer dig i at bruge den året rundt. En god nyhed for alle jer, der er vilde med Monoï og har lyst til at bevare feriefølelsen lidt længere!

Monoï er også perfekt til dit hår. Det passer til alle hårtyper og hjælper med at beskytte det, når du bader. Påfør blot en lille smule olie i spidserne og længderne, før du skal ud og svømme. Men vær forsigtig: Monoï-olie indeholder ikke solbeskyttelse. Den kan fremhæve din solbrune farve, men har ingen SPF. Så sørg altid for at bruge solbeskyttelse for at passe godt på din hud.

Hvilken skal du vælge?

Nu, hvor du ved, hvordan du kan bruge Monoï, er det tid til at finde ud af, hvilken olie der passer bedst til netop dig! En nærende olie eller tørolie? Det kan være svært at vælge …

Synes du godt om letvægtsolier, der giver huden fugt uden at efterlade en fedtet følelse, og som fremhæver din solbrune farve? Så vælg den fugtgivende Multipurpose Dry oil. Den sprayes på og efterlader en fin, nærende film på din hud. Den er også velegnet at bruge i håret, hvis du vil gøre det blødt og glansfuldt.

Hvis du bedre kan lide mere fyldige olier, der giver mere fugt til huden, er det den nærende Krops- og hårolie, du skal vælge. Den nye formel, der består af 97 % Tahitiansk Monoï, blødgør huden og giver den en dejlig duft. Du kan også bruge olien som en hårkur før shamponering, påfør den i så fald i spidser og hårlængder for at få et blødt, glansfuldt hår.

Når du skal en tur i byen er vores perlemorsskinnende, fugtgivende Tørolie det helt rigtige! Udover at den giver din hud intensiv fugt, tilfører den et strejf af perlemorsglans takket være de fine glimtende partikler i olien! Du kan også påføre lidt i hårlængderne for at gøre det ekstra glansfuldt.

Vores træplantere fortæller om deres oplevelser!

Læs om vores træplanteres oplevelser!

Hvert år støtter Yves Rocher og virksomhedens medarbejdere Yves Rocher Foundation og Plant for the Planet-programmet.

Træer er livets vogtere

At plante et træ er et smukt statement, og der er masser af gode grunde til at gøre det: at skabe et nærmere forhold til naturen, at bidrage med næring til jorden og alle dens beboere, eller for at vise et standpunkt og kæmpe for det … Takket være jeres hjælp vil Yves Rocher Foundation nå sit mål på 100 millioner plantede træer over hele verden i 2020.

I dag er Yves Rocher Foundation aktiv i 35 lande, der plantes et træ hvert tredje sekund, og i år kan vi fejre, at vi har plantet 100 millioner træer!

Vores medarbejderes oplevelser

Julie BARBARON, Yves Rocher Media team:

“Jeg tog ud for at plante træer sammen med nogle medarbejdere fra koncernen og mit eget team. Jeg nød virkelig den morgen, vi havde sammen, det var en mulighed for at tilbringe lidt tid sammen med mit team, men også for at yde vores bidrag.

Hvad var årsagen til, at du ville plante træer?

”Idéen kom fra vores kommunikationschef, det var ikke mit eget initiativ. Men nu når jeg har gjort det en gang, vil jeg gerne opleve det igen og være frivillig en anden gang.”

Hvilke minder har du fra denne oplevelse?

”Rigtig gode! Det var fantastisk at være i kontakt med naturen igen og gøre noget udendørs sammen med mine kollegaer. Jeg kan varmt anbefale at opleve dette sammen med dine kollegaer, venner, familie eller at gøre det på egen hånd.”

Jade WEYMULLER, Yves Rocher Internal Communications team:

“Det har altid været en utroligt givende oplevelse at plante træer! Det giver dig mulighed for at få kvalitetstid sammen med dine kollegaer. I naturen vender vi tilbage til det helt basale, og det føles godt at tilbringe en dag helt frakoblet hverdagen og med et helt specifikt mål.”

”Dette initiativ gør mig meget stolt af at arbejde for vores virksomhed, der er den største sponsor for Yves Rocher Foundation, og som arbejder engageret for at kunne tilbyde miljøvenlige kvalitetsprodukter.”

Victoire BURNAT, Yves Rocher Legal team:

“Vi meldte os som frivillige til at plante hegn af honningplanter på de involverede landmænds jord. Det var min første træplantningsoplevelse med Yves Rocher Foundation. Jeg glædede mig over at kunne hjælpe til i marken og få et førstehåndskendskab til de kampagner, som drives af Yves Rocher Foundation. Jeg vil med glæde tænke tilbage på at være en del af et stærkt engagement i at beskytte livet: at plante et træ er at plante for at skabe liv. Jeg vil også huske den unikke oplevelse, det var at møde engagerede biavlere, landmænd og gartnere. Vi smøgede ærmerne op og fik jord under neglene, mens vi plantede nogle hundrede buske, som tiltrækker bier. Disse øjeblikke førte til udveksling af tanker. Vi snakkede om vores fælles engagement i naturen, om landbruget, som vi skal sikre, og særligt om, hvor vigtigt det er, at vi hver især tager ansvar for at bevare den biologiske mangfoldighed.”

“Som ansat i Yves Rocher-gruppen var det selvklart at deltage i Plant For The Planet-programmet. Planterne er en del af den DNA, som er grundlaget for Yves Rocher, der selv er sponsor for Yves Rocher Foundation. Desuden ligger det at plante træer i lige linje med virksomhedens mål: at genskabe forbindelsen mellem mennesker og natur. Jeg er stolt over at arbejde for et varemærke, der har påtaget sig en så betydelig forpligtelse.”

At arbejde for Yves Rocher er også en mulighed for at støtte Yves Rocher Foundation og Plant for the Planet-programmet. Du kan ligesom vores medarbejdere bidrage til stiftelsens aktiviteter! Få mere information her: https://www.yves-rocher-fondation.org/plantons-pour-la-planete/