Tilbage

Hvad betyder ”biologisk nedbrydelig” egentlig?

Hvad er biologisk nedbrydelighed egentlig, og hvordan fungerer det? Hvilken indvirkning har det på miljøet? Er alt biologisk nedbrydeligt? Vi giver dig svarene!

Hvad indebærer det, at et produkt er biologisk nedbrydeligt?

Vi starter ved begyndelsen: Biologisk nedbrydelighed er et produkts evne til at blive nedbrudt (deraf ordet ”nedbrydelighed”!) til kuldioxid og mineraler ved hjælp af gode små mikroorganismer (det vil sige bakterier, svampe, alger og andre skønne sager), der laver hele arbejdet.

 Alt, uanset om det drejer sig om økologiske produkter eller ej, er biologisk nedbrydeligt – det er bare et spørgsmål om tid. Det er derfor vigtigt, at det er LET at nedbryde produktet.

Det er ikke særlig kompliceret at finde ud af, hvor let et produkt kan nedbrydes. Man medtager følgende i beregningen:

1/ Graden af nedbrydning: I hvilket stadie af nedbrydning er produktet ved målingen?

2/ Nedbrydningshastighed: Hvor lang tid tager det at nedbryde produktet?

Hvorfor er det vigtigt, at et produkt let kan nedbrydes?

Man siger, at et produkt let kan nedbrydes, hvis det kan optages af naturen, hvis det skulle havne der, og hvis det ikke har en negativ indvirkning på vand eller vandlevende organismer. Hvis et produkt kan komme tilbage til naturen og ikke påvirker den negativt, kan produktet altså siges at være let at nedbryde. Og jo hurtigere det nedbrydes, desto bedre!

Hvilke af Yves Rochers produkter kan let nedbrydes?

Som du ved, er naturens skønhed lige så vigtig som kvinders skønhed for Yves Rocher. Derfor bestræber vi os på, at alle vores rense- og skummende produkter (som skylles ud med vandet) skal være lette at nedbryde. Og hvis de ikke er det? I så fald kommer de ikke ud på markedet. Hos Yves Rocher tager vi naturens velbefindende meget alvorligt! Hvordan viser dette sig mere konkret? Vi udfører en mængde forskellige tests i laboratoriet.

 - Trin 1: Vi udvælger ingredienserne omhyggeligt ud fra deres nedbrydningshastighed.

 - Trin 2: Derefter udvikler vi flere forskellige formler ud fra disse ingredienser.

 - Trin 3: Hver formel analyseres i vores laboratorium. Den vi til sidst beholder – vinderen – er den, der har de bedste egenskaber i forhold til nedbrydelighed.

Et eksempel:

Silikone er et stof, som ikke kan nedbrydes let. Derfor stoppede vi med at bruge silikone i vores shampooer allerede i 2010 (altså for otte år siden – vi begynder at have nogle år på bagen!).

Et sidste eksempel (det er svært at forlade et emne, der engagerer os så meget som miljøet):

Tidligere var der mikroplast i næsten alle peeling-produkter. I Frankrig forbød man denne brug af mikroplast i starten af 2018, og i Danmark vil man forbyde det i visse kosmetiske produkter fra starten af 2020  (godt for miljøet og godt for dig!). Men fordi vi hos Yves Rocher har eksperter, der undersøger ingrediensernes indvirkning på miljøet – for eksempel biologisk nedbrydelighed – fjernede vi mikroplasten, allerede to år før forbuddet trådte i kraft.

Vores fantastiske eksperter, som arbejder med at skabe formler, erstattede mikroplast med et eksfolierende pulver af 100 % ingredienser af naturlig oprindelse, uden at påvirke produkternes kosmetiske kvalitet. Som sagt – godt både for dig og miljøet!

 

Share