Væk hudens naturlige glød til live

Opdag Anti-Age Globals glødgivende produkter, som reducerer alderstegn

Opdag de nye produkter i serien Anti-Age Global, der giver din hud en naturlig glød

Hvad er specielt ved de nye produkter i hudplejeserien Anti-Age Global?

Produktserien Anti-Age Global udvides med to produkter, der giver huden glød. For at muliggøre dette har vi tilføjet en ny aktiv ingrediens udover den aktive ingrediens, som allerede findes i det øvrige Anti-Age Global-sortiment.

De nye produkter er beriget med vegetabilsk nektar fra blomsterknopper ligesom de øvrige Anti-Age Global-produkter. Nektaren stimulerer cellefornyelsen* og reducerer alle alderstegn. Forskellen er, at de nye produkter også indeholder en glødgivende nektar, som reducerer produktionen af melanin. For meget melanin forårsager pigmentpletter. Målet er at få en jævnere hud med mere glød*.

*Tests in vitro

 Vidste du dette om blomsterknopper?

 Gemmoterapi er videnskaben om planteknopper. Knopperne er kendt for at have overlegne egenskaber sammenlignet med ”voksne” planter. I en knop findes et koncentrat af alt det, der behøves, for at en plante skal kunne vokse frem (rod, stilk, blomst, frugt og blade). Dens celler indeholder et højere koncentrat af vitaminer, mineraler og sporstoffer.

 Vores forskere inden for Skønhed fra Planteriget har udvalgt en eksklusiv vegetabilsk nektar fra blomsterknopper for dens unikke evne til cellefornyelse. Den virker i hjertet af hudcellerne og stimulerer en unik cellefornyelse allerede efter 72 timer. Den bidrager til forbedret kommunikation og fuldstændig harmoni mellem cellerne*.

Når det gælder den glødgivende nektar, studerede vores forskere elfenbensnødden under en ekspedition for mange år siden. Frøet har egenskaber, der på en naturlig måde giver glød. Nektaren virker i dybden af melanocytterne (den type af hudceller, som forårsager pigmentpletter) for at mindske produktionen af farvepigmentet melanin og spredningen af det til nærliggende celler. Gennem sin effekt på melaninet* og på cellerne i overhuden* muliggør denne nektar en spredning af lys indeni hudcellerne, idet en mindre mængde af lys absorberes af melaninet, samtidig med at det reflekteres bedre*.

*Tests in vitro

Hvilke produkter fra Anti-Age Global-serien giver glød?

THE ILLUMINATING EMULSION SPF30

Denne creme er unik, idet den både har glødgivende egenskaber, SPF 30, men desuden evnen til at korrigere alderstegn. Den er beriget med vegetabilsk nektar fra blomsterknopper og glødgivende nektar, hvilket muliggør spredningen af lys i hudcellerne, samt beskytter mod UVA/UVB-lys og hyperpigmentering. For hver dag udjævnes hudtonen mere og mere ud, og alderstegn forebygges. 100 % af kvinderne synes, at huden bliver fastere efter 4 uger(3) Rynkerne reduceres umiddelbart med 17 %(2)

(2) Selvevaluering af 21 kvinder efter 28 dages anvendelse.
Instrumentel måling ved hjælp af teknikken Fringe Projection på 21 kvinder direkte efter påføring.

(3) Instrumentel måling med cutometer på 22 kvinder efter 28 dages anvendelse.

Anvendelse: Påfør et generøst lag af den lette og glødgivende creme på ansigt og hals som afslutning på din hudplejerutine. Undgå øjenkonturen. Påføringen kan med fordel gentages ofte i løbet af dagen.

THE ILLUMINATING CURE

Dette innovative produkt er den første anti-age-kur, som indeholder vegetabilsk nektar fra blomsterknopper, som bringer hudens glød frem og reducerer alderstegn.

Dette produkt består af 98 % ingredienser af naturlig oprindelse.

Anvendelse: kuren påføres 1 gang om dagen i 5 uger, morgen eller aften, og erstatter den serum, du normalt bruger under din creme. Åbn perlen ved forsigtigt at dreje på enden, og påfør den silkebløde og nærende formel ved at masserer fra midten af ansigtet og udad.

Forbliver det øvrige sortiment af AAG uforandret?

Produkterne og indholdet i Anti-Age Global-sortimentet forbliver uforandret, så du fortsat kan nyde dine favoritprodukter!

Sortimentet har dog fået en makeover med ny emballage i økodesign, der er produceret i Frankrig uden plastikindpakning. Emballagen til 50 ml-krukkerne er fremstillet af 41 % mindre karton*. Kartonen er genanvendelig og FSC-certificeret og kommer fra bæredygtigt dyrkede skove.

Opdag dine favoritprodukter fra Anti-Age Global-sortimentet med deres nye emballage allerede i dag!

*Sammenlignet med den tidligere emballage (50 ml-krukkerne).

Makeuplook: øjenmakeup i glimtende rosa nuancer

Sådan får du en rosaglimtende og smokey øjenmakeup

Hvis du er vild med rosa nuancer, så skal du prøve vores nye øjenskyggepalet, der er inspireret af granitkysten i Bretagne. Her kommer nogle tips til, hvordan du kan skabe et romantisk, varmt og glimtende metallic look.

I denne øjenskyggepalet finder du fire ultrapigmenterede øjenskygger, hvor nuancerne spænder fra rosa til intens vinrød.

Den perfekte øjenskyggepalet til et rosa, romantisk smokey look!

De intense nuancer har mat, perlemorsskinnende og metallic finish, så du kan skabe uendeligt mange forskellige look!

Den milde og veganske* formel er beriget med økologisk kornblomstvand, som også passer til dem, der har sarte, tørre øjne og/eller kontaktlinsebrugere.

Et glimtende rosa look – makeup-tutorial trin for trin

Rosaglimtende og smokey øjenmakeup

Sådan får du looket:

  1. Læg nuance 3 på hele øjenlåget ved hjælp af en flad øjenskyggepensel.
  2. Påfør nuance 2 med samme børste og gå op mod globelinjen.
  3. Påfør nuance 4 langs den nedre vippekant med en skrå eyelinerpensel.
  4. Påfør nuance 4 langs den øvre vippekant med samme pensel.
  5. Læg et strejf af nuance 2 på midten af dit øjenlåg ved hjælp af den lange øjenskyggepensel.
  6. Påfør Lifeproof Eyeshadow i farven gyldent sand på kanten af det nederste øjenlåg.
  7. Påfør mascaraen Lenghten Mascara – 01. Noir med en zigzag-bevægelse.

Vores symbolske planter er nu UETB-certificerede!

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi nu er UEBT-certifieret!

 

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vores ni ikoniske planter, som dyrkes i La Gacilly, Bretagne, nu er UEBT-certificerede! Yves Rocher er det første franske varemærke, der har fået denne certificering, og som har certificerede franske ingredienser.

Gode nyheder for vores varemærke, vores kunder og for naturen.

Hvad er UEBT?

UEBT (Union for Ethical Biotrade) er en international non-profit-organisation, som fremmer indkøb af naturlige ingredienser med respekt. UETB støtter og kontrollerer virksomhedernes indkøbsaftaler for at være sikker på, at de bidrager til en verden, hvor både menneskeheden og den biologiske mangfoldighed har gode udviklingsmuligheder. For at kunne gøre dette har UEBT sat en standard for, hvordan virksomheder og deres leverandører bør indkøbe ingredienser til blandt andet skønheds-, mad-, naturlægemiddels-, smagsstof-, duft-, urte- og krydderisektorerne.

Yves Rocher har været medlem af UEBT siden 2020.

 

Hvad betyder dette for Yves Rocher?

Hos Yves Rocher har dette engagement eksisteret siden 1999 via vores 60 hektar økologiske marker i Bretagne, som dyrkes efter bæredygtige agroøkologiske principper.

Med medlemskabet af UEBT i 2020 sluttede Yves Rocher sig til de virksomheder, der har forpligtet sig til at foretage etiske indkøb af ingredienser af hensyn til den biologiske mangfoldighed. I 2021 besluttede Yves Rocher derfor at gå et skridt videre for at beskytte arter og menneskeheden takket være den UEBT-certificering, som blev tildelt deres område i La Gacilly. Varemærkets 9 ikoniske planter, romersk kamille, kamille, kornblomst, morgenfrue, isurt, middagsblomst, blomsterkarse, pebermynte og Arnica, er nu UEBT-certificerede. Vores leverandører i La Gacilly, som nu er certificerede, er kun det første skridt i vores bæredygtige indkøbsstrategi, vores mål er at hele vores leverandørkæde skal være certificeret i 2023. 

Hvad betyder UEBT-certificeringen af ingredienser?

UEBT-certificeringen sikrer, at en ingrediens produceres med respekt for menneskeheden og biologisk mangfoldighed. Certificeringen gælder for en specifik ingrediens. Certificeringen bevilges, når uafhængige revisioner har verificeret, at kriterierne i UETB Ethical BioCommerce Standard er opfyldt. Kriterierne for denne standard er baseret på de følgende 7 principper:

  1. Bevarelse af biologisk mangfoldighed.
  2. Bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed.
  3. Retfærdig fordeling ved udnyttelse af biologisk mangfoldighed.
  4. Socioøkonomisk bæredygtighed (produktion, finansielt og markedsstyring).
  5. Efterlevelse af national og international lovgivning.
  6. Respekt for rettighederne for interessenter, der er involveret i biotrade-industrien.
  7. Åbenhed omkring jordbesiddelser, udnyttelsesret og adgang til naturressourcer.

Hvad er forskellen mellem UEBT-certificering og en certificering af økologisk jordbrug?

Certificeringerne er to forskellige mærkninger, der supplerer hinanden.

Mens standarden for etisk biotrade kræver metoder, som respekterer den biologiske mangfoldighed, som at beskytte skove, truede arter og pollinerende insekter, berige naturlige økosystemer og reducere anvendelsen af bekæmpelsesmidler, står UEBT også for en menneskelig og social respekt i en mere global indkøbssammenhæng. UEBT-principperne fokuserer særligt på arbejdstagernes rettigheder, beskyttelsen af lokale samfunds rettigheder, at dele fordelene ved anvendelsen af ressourcer, som stammer fra biologisk mangfoldighed.

Begge certificeringerne kræver desuden agroøkologiske principper, som er mere miljøvenlige. Certifikatet for økologisk jordbrug kræver, at man følger en liste med forhåndsdefinerede specifikationer, og UEBT-certificeringen kræver, at man udformer en omfattende handlingsplan til fordel for biologisk mangfoldighed.

Beskyt huden med mikroalger og blomsterkarse

Jeg vælger Elixir Botaniques styrkende serum

Blandt de nye Elixir Botanique-produkter vælger jeg Fortifying Antipollution Daily Serum

Hvad er Fortifying Antipollution Daily Serum?

Det er et ansigtsserum, der styrker og beskytter huden mod forurening. Det passer til alle, uanset alder eller hudtype.

Fortifying Antipollution Daily Serum tilbyder beskyttelse mod de daglige mikro-angreb, som huden udsættes for, og gør den mere strålende for hver dag, der går. Huden stimuleres, og iltningen forbedres. Serummet hjælper med at beskytte din hud mod de skadelige effekter af luftforurening, der gør, at huden ældes før tiden.

Efter blot 1 måned reduceres fine linjer og rynker, huden får ny kraft og ser frisk og strålende ud.

En ultralet, fugtgivende formel

Formlen med de fine mikroperler smelter ind i huden og de aktive emner stimulerer hudens iltning. Du vil elske dette ansigtsserum med klinisk bevist effektivitet!

  • 86 % af vores konsumenter, både mænd og kvinder, oplever, at deres hud føles mere genfugtet¹
  • 77 % hævder, at deres hud styrkes¹
  • og 79 % oplever, at deres hud bliver mere strålende¹

Den ultralette og fugtgivende konsistens gjorde et varigt indtryk på vores testpersoner.

  • 90 % af kvinderne angiver, at den friske konsistens føles som en frisk brise mod huden²

1. Tilfredshedsundersøgelse blev gennemført for 70 kvinder og 35 mænd i alderen 25-65 år efter en måneds anvendelse.

2. Tilfredshedsundersøgelse blev gennemført for 70 kvinder og 35 mænd i alderen 25-65 år umiddelbart efter påføring.

Hvad gør det så specielt?

Elixir Botanique Fortifying Antipollution Daily Serum er en vigtig del af den daglige hudplejerutine. Serummet kan kombineres med alle produkter fra Yves Rochers hudplejeserier. Det er vores første serum med en så kraftfuld koncentration af aktive ingredienser fra både land og hav, en formel der er skabt for at give dig stærk, sund og strålende hud. Koncentrationen er fem gange højere end i almindelige serum.

Formlen indeholder:

  • Ekstrakt af antioxidanten Tetraselmis-mikroalge
  • Iltende blomsterkarse
  • Ekstrakt af antioxidanten aphloia
  • Fugtgivende cellulært vand af middagsblomst (Edulis)

Hvordan skal du bruge det?

Hvis du ikke allerede bruger et serum, anbefaler vi, at du tilføjer det til dit hudplejeritual. Den ultralette formel trænger ind i huden med det samme og dybt ned i huden og giver den en bølge af aktive ingredienser, samtidig med at huden beskyttes. Påfør din dagcreme som afslutning på dit hudplejeritual.

Bruger du allerede et serum? Så kan du bruge Elixir Botaniques serum om morgenen for at beskytte din hud mod den forurening, den udsættes for i løbet af dagen. Om aftenen kan du bruge et serum, som er mere målrettet og passer særligt til din hudtype og behov.

Anbefalet anvendelse: Bruges morgen og aften. Påfør en eller to dråber (ét pump) med lette bevægelser over hele ansigtet, fra midten og udad. Hvis det er nødvendigt, kan du påføre yderligere et par dråber.

Elixir Botanique beskytter din hud mod forurening

Det bedste fra hav og land for at give dig en hud, der stråler af velvære

Det bedste, som land og hav kan tilbyde – for en stærkere hud.

Efter 25 års forskning inden for plantevidenskab og marin bioteknik forener de nye Elixir Botanique-produkter de bedste aktive ingredienser, som land og hav kan tilbyde.

Vores plejende anti-pollution-produkter passer til både mænd og kvinder, der ønsker at beskytte deres hud mod de skadelige effekter af forurening. Huden får ny kraft og en sund glød.

Hvilke aktive ingredienser er der i produkterne?

Denne botaniske innovation blev skabt i Bretagne, ved at vores forskere sammenførte to kraftfulde og naturlige aktive ingredienser: blomsterkarse og Tetraselmis-mikroalger.

Vi kigger nærmere på blomsterkarse

Blomsterkarsen dyrkes agro-økologisk på Yves Rochers marker i La Gacilly, Bretagne. Det betyder, at man tager hensyn til det omgivende økosystem, når man dyrker planterne, så man ikke skaber ubalance. Jorden og planterne bearbejdes med respekt for miljøet og årstiderne, uden brug af bekæmpelsesmidler. I naturen bruger blomsterkarse sine store runde blade til at maksimere fotosyntesen og iltproduktionen. Dybt inde i huden øger blomsterkarse cellernes iltning for at give dem nyt liv.

Vi kigger nærmere på Tetraselmis-mikroalger

Vores forskere har udviklet sande ekspertkundskaber inden for dyrkning af mikroalgen Tetraselmis, hvilket gør det muligt for os at garantere kvaliteten af vores ekstrakter, samtidig med at vi beskytter havene. Mikroalgerne dyrkes i fotobioreaktorer i havet ud for Bretagnes kyst. På den måde undgår vi at samle mikroalger direkte fra naturen.

Tetraselmis-mikroalger tilhører planktonfamilien og hjælper med at fjerne forurening fra luften ved at fange den kuldioxid (CO2), der er brug for til fotosyntese. Når ekstraktet påføres på huden, stimulerer det hudens afgiftningsmekanismer og hjælper med at bekæmpe de skadelige effekter af forurening, der fremskynder ældningen af huden.

Her er sortimentet

Det styrkende anti-pollution-serum stimulerer hudens iltning og beskytter mod de skadelige effekter af forurening, der forårsager for tidlig ældning af huden. Den fugtgivende formel med fine mikroperler smelter straks ind i huden og giver den et iltboost, der føles som en frisk brise.

Serummets effekt kan forstærkes med den reparerende dagcreme, der beskytter mod forurening. Efter blot 1 måneds brug reduceres fine linjer og rynker, din hud bliver repareret, styrkes og stråler af velvære.

Den plejende og reparerende natcreme har en silkeblød geléstruktur og hjælper din hud med at restituere sig. Huden begynder umiddelbart at ånde, bliver spændstig og føles friskere allerede efter den første brug.

Øjencremen mod forurening og mørke rande er et målrettet øjenprodukt med en frisk geléstruktur og roll-on-applikator, som du kan bruge til at masserer forsigtigt med omkring øjnene. Huden omkring øjnene bliver umiddelbart genfugtet, får glød og bliver beskyttet mod forurening. Fine linjer og rynker reduceres synligt, og efter en måned opleves mørke rande under øjnene som mindre markerede, og blikket er friskere og stråler af velvære.

Hvad er fordelene ved sortimentet?

Et ultranaturligt sortiment, som består af op til 99 % naturligt producerede ingredienser for at give din hud daglig beskyttelse mod de skadelige effekter af forurening:

  • Styrker huden i dybden
  • Øger hudens iltning
  • Genfugtende
  • Udskyder tegn på ældning

Hvilken hudplejeserie erstatter den?

Farvel til Elixir Jeunesse, goddag Elixir Botanique! Hvis du er vild med Elixir Jeunesse, behøver du ikke at gå i panik, disse nye produkter tilbyder de samme fordele, men med endnu mere revolutionerende aktive ingredienser. Så vent ikke, prøv den nye serie nu!

Dejlig velduft, der er inspireret af naturen

Oplev vores friske dufte i fem vidunderlige dufte!

Vores kollektion Eau Fraïches fås i fem dufte, har naturlige ingredienser og er pakket i fine økodesignede emballager. Hvis du ikke har prøvet dem endnu, kan du garanteret finde en favorit!

En frisk duft for alle

Kan du lide en lettere duft med en frisk eller frugtagtig tone, som du kan bære hver dag? Så vil du elske vores Eaux Fraiches i 5 forfriskende og friske dufte.

Hvad er en Eau Fraïche?

Den er lettere end en parfume og har en duft, der er kendetegnet ved sin søde, frugtagtige eller friske duftnote.

Vi bruger gerne den lette og delikate duft året rundt, når forårs- og sommersolen endelig kigger frem, eller på ferien. Så hvorfor ikke prøve at udskifte din sædvanlige parfume med en lettere eau fraïche?

Ligesom et glas friskpresset juice om sommeren vil de virke opfriskende og give en følelse af lethed med de lyse glitrende toner. Og fordi vi måske ikke ønsker at bruge den samme parfume året rundt, er den et perfekt alternativ, så du kan variere din parfumerutine.

Gem de tunge dufte væk og nyd de friske og lyse noter!

Vores dufte er inspireret af naturen

Nyd dufte som nyudsprungen rose, forårsfrisk og blomstrende liljekonval eller frisk, citrusduftende verbena. Der er i alt fem dejlige dufte:

• Grøn te

• Verbena

• Kirsebær

• Rose

• Liljekonval

Yves Rochers miljøtænkning

Vi tror på en ansvarlig produktion af vores produkter. Kernen i vores parfumefremstilling er naturligheden i vores parfumer, kvaliteten af vores ingredienser og vores franske ekspertise.

For at begrænse vores miljøpåvirkning sørger vi for, at vores produkter udformes, så bæredygtigt som muligt: Låget på flaskerne er fremstillet af genanvendt plast, og flasken er helt genanvendelig. Og ikke nok med det, alle vores dufte fremstilles og hældes på flaske i vores egne fabrikker i Bretagne, Frankrig.

PS: Hvis du vil forlænge nydelse af disse dejlige dufte med naturlige ingredienser, finder du en supplerende brusegelé til hver duft.

En ordliste over vores ingredienser

Du vil lære alt, der er værd at vide, om indholdet i dine skønhedsprodukter!

Vil du gerne vide alt om indholdet i dine skønhedsprodukter? Det er muligt nu! Tjek vores ordliste med de ingredienser, som vores produkter indeholder.

Du har måske tænkt over, hvad det er, som gør din fugtighedscreme så effektiv, samtidig med at den føles så lækker. Det hænger naturligvis sammen med indholdet!

Du vender dit produkt og læser ingredienslisten, men sandsynligvis kender du ikke alle ingredienserne; nogle virker måske bekendte, mens andre har meget komplicerede navne.

Vores ordliste hjælper dig med at ”oversætte” dem!

 

Vi gør vores yderste for at være så tydelige som muligt, når det gælder indholdet i vores produkter

Vi vælger hver ingrediens i de enkelte produkter med den største omsorg.

Ordlisten viser indholdet i vores produkter og forklarer, hvad det hjælper med. Ved at klikke på ordlisten kommer du til et katalog med en liste over alle vores produkter, og hvilke ingredienser de indeholder. Der er tusindvis. Vi har information om vores planter, konserveringsstoffer og andre stabiliserende stoffer.

Der er to måder at søge information; du kan søge alfabetisk eller bruge søgefeltet og skrive den ingrediens, du leder efter. Naturlige ingredienser er skrevet med grøn skrift, og syntetiske ingredienser, som sikrer vores produkters holdbarhed, er skrevet med brunt.

Når der ikke er et naturligt alternativ, er det nødvendigt at bruge syntetiske ingredienser for at sikre vores produkters sikkerhed, effektivitet og konsistens.

Kun godkente ingredienser

De syntetiske ingredienser, som vi bruger, er godkendte i henhold til de gældende EU-forordninger. Når vi vælger ingredienser, er det en omhyggelig proces, som er baseret på et antal vigtige kriterier: oprindelse, sporbarhed, miljøpåvirkning (biologisk nedbrydelighed/økotoksicitet) og sikkerhed for huden.

Udover de 1300 ingredienser, som allerede er forbudt i henhold til EU-forordninger, har vi forbudt anvendelse af yderligere 300 ingredienser. Dette er baseret på vores varemærkes forpligtelser og en sikkerhedsvurdering af ingredienserne, der opdateres regelmæssigt af vores forskere.

Lige som det gælder ingredienser af naturlig oprindelse, som udgør 81 % af de råvarer, vi bruger, evaluerer vi sikkerheden af vores syntetiske ingredienser helt frem til afslutningen af produktudviklingen. Vi sikrer, at vores produkter fungerer, som de skal, ved hjælp af en række tests, før vi sender vores færdige produkter ud på markedet.

Det er først, når disse syntetiske ingredienser har klaret disse tests succesfuldt, at vi anser, at de er sikre.

Lad os tage et kig på et af vores flagskibsprodukter: 48H Non-Stop Moisturizing Gel Cream fra vores Hydra Végétal-sortiment.

Når du går ind på produktsiden, ser du en beskrivelse af det aktuelle produkt. Til højre for beskrivelsen findes en fane, som hedder INGREDIENSER, og der kan du se, hvad produktet indeholder. Hvis det er et produkt fra Anti-Age Global-sortimentet eller fra Hydra Végétal, vil informationen fokusere på hovedingrediensen og dens egenskaber.

 

Vores løfte

Længere nede på produktsiden under overskriften VORES LØFTE finder du de vigtigste punkter om de ingredienser, vi bruger, og information om hvordan vi producerer vores produkter. Vi bruger for eksempel ingredienser, der sikrer cremens effektivitet, at den har en lækker og behagelig gelékonsistens, og at produktet har en god holdbarhed.

Længst nede, under VORES LØFTE, finder du information om den plante, der er den vigtigste aktive ingrediens i produktet. I dette tilfælde er det Edulis, eller middagsblomst, som den hedder på dansk, den er kendt for sin evne til at opfange vand og bevare det i sine blade.

 

Du vil lære alt, der er værd at vide, om indholdet i dine skønhedsprodukter og om virkningen af vores naturlige ingredienser og vores sikre syntetiske ingredienser. Det lyder da godt, synes du ikke?

1 købte produkt = 1 plantet træ

Att plantera ett träd är lättare än du tror

Siden Stiftelsen Yves Rocher på Jaques Rochers initiativ engagerede sig i Plant for the Planet, er der blevet plantet over 95 millioner træer.

 

Plant for the Planet 

I 2007 mødtes Yves Rochers søn Jaques Rocher med Wangari Maathai – den første afrikanske kvinde, der blev tildelt Nobels fredspris. Under mødet blev de enige om at plante 1 million træer, og stiftelsen Yves Rocher Foundation lancerede det fantastiske initiativ Plant for the Planet.

I dag, 13 år senere, er der blevet plantet over 95 millioner træer rundt omkring i verden, og målet er blevet øget til, at der skal plantes 100 millioner træer frem til oktober i år. 

 

 

 

Da programmet blev lanceret, involverede varemærket Yves Rocher sig i stiftelsens utroligt engagerede arbejde ved at tilbyde sine kunder partnerprodukter, for at gøre kunderne opmærksomme på miljøspørgsmål og støtte stiftelsen i det omfattende projekt.

I dag er vores koncentrerede brusegeléer et eksempel på et sådant partnerprodukt, idet vi i samarbejde med stiftelsen planter et træ for hver købt koncentreret brusegelé.

Tak Moder Natur!

Vi nyder naturens fordele og beundrer dagligt dens skønhed.

Naturen tillader os at opleve nærvær i os selv. Følelsen af at værdsætte de mest basale og enkle følelser og ting i livet, som det første snefnug eller den vidunderlige duft af grannåle.

Naturen er en kilde til velbefindende

En gåtur i skoven

Føler du trang til at flygte fra storbyens hverdagsstress og den forurenede luft? Har du brug for en pause fra den digitale verden og al teknikken? Hvis du vil samle ny energi, er der ikke noget bedre end at gå en tur i skoven og nyde alt det smukke, som naturen kan byde på. ”Skovbadning” eller ”Shinrin-yoku”, som det hedder i Japan, er et populært og velkendt begreb inden for den japanske medicinske verden, der har vist sig at have beroligende effekt.

For at optimere din tid i skoven anbefaler vi dig at gå i langsomt tempo for at åbne alle sanser. Mærk, hvordan du stille og roligt bliver ét med naturen og fokuser på alle dens afslappende lyde. Tillad dig selv at se alle de smukke farver omkring dig og bemærk de forskellige nuancer af grønt, brunt og gult. Lyt efter fugle, som synger, og indånd den friske duft af natur. Lad naturen lede dig til at finde en tilstand af ro. Giv dig selv tid til at være nærværende.

Bliv en trækrammer

Hvis du ikke bor i nærheden af en skov eller føler dig for travl til at tage ud i en, kan du hengive dig til ”tree hugging”, en effektiv måde at lindre stress. Vælg et træ, som inspirerer dig, helst på et roligt og afsides sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Luk øjnene, hold om træet og giv det et kram. Lad fingrene komme i kontakt med barken og dens tekstur og føl varmen i håndfladerne. Giv dig selv et øjeblik til at mærke træets lydløse nærvær og dets opfriskende energi. Ja, vi ved, at det kan lyde lidt fjollet – men prøv det alligevel og find ud af, om det virker for dig.

Lyt til lyden af vand

Vi har en tendens til ikke at tænke på det, men lyden af rislende vand er en meget effektiv metode til afslapning. Vi støder ofte på stressende lyde i hverdagen, som lyden af trafik eller mobiltelefoner, der ringer. Ved at lytte til rislende vand bliver du ét med naturen. Vores krop minder os om, at vi har en dyb samhørighed med naturelementer, hvilket øger vores velbefindende. Naturens lyde bruges ofte i forbindelse med afslapnings- og meditationssessioner.

Lad os vise dig  utroligt smukke natursteder på vores jord, som taler for, at naturen er den mest værdifulde gave af dem alle:

 

Tajga (Nordcanada, Rusland, Skandinavien og det østlige Sibirien)

Tajga eller Boreal-skov er et biom, der er karakteriseret ved nåleskov og er unikt takket være sin størrelse og en rig biologisk mangfoldighed. Nåletræer (gran, fyr) og løvtræer (birk og el) strækker sig over næsten 40 000 km fra Skandinavien til det østlige Sibirien og nordlige Rusland. Denne skov dækker også over 20 000 km af canadisk Arktis og kræver kontinuerlig beskyttelse og årvågenhed, idet den repræsenterer en tredjedel af jordens overflade.

Shibazakura Fields (Japan)

Fra midten af april til starten af maj dækkes landskabet ved Mount Fijis fod af 800 000 rosa, lilla og hvide blomstrende floks-planter, der kaldes ”shibazakura” på japansk. Disse blomster er en vigtig del af den japanske kultur, og hvert år afholdes en af Japans største blomsterfestivaler på dette sted.

Tianzi-bjergene i Zhangjiajie (Kina)

Zhangjiajie nationalpark i det centrale Sydkina er hjemsted for nogle høje og meget unikke søjleformede bjerge. Visse er over 1200 meter høje. De betagende bjerge er blevet dannet gennem tiden, og på de høje klipper finder man en stor variation af træer, buske og blomstrende planter og et rigt fugleliv. 

Den syvfarvede jord i Chamarel (Mauritius)

Denne ekstraordinære geologiske formation findes i det sydlige Mauritius i nærheden af byen Chamarel. Syv farvenuancer løber gennem disse sandklitter, der er rige på vulkansk aske og mineraler med farver som brun, okkerfarvet, rosa, lilla og orange. Fænomenet er både imponerende og unikt, idet farverne ændres dagligt.

Plant for the Planet. Hvad har vi opnået i 2019?

Hvor mange træer har vi plantet i år?

Vi nærmer os 2020, og det er nu tid til at se på, hvor langt vi sammen med Yves Rocher Foundation er nået i forhold til målet at plante 100 millioner træer verden over.

Projektet fylder 12 år

Plant for the Planet blev lanceret i 2007, men dele af projektet blev startet allerede i 1990’erne under ledelse af Yves Rochers stiftelse. Stiftelsen fik allerede på den tid støtte og hjælp fra flere organisationer til at plante træer.

Det var først 20 år senere, at projektet blev lanceret efter et møde mellem Jaques Rocher og Wangari Maathai. Hvad er vores mål? Svar: At plante 100 millioner træer inden 2020!

For at finde ud af mere om programmet kan du tage et kig på stiftelsens hjemmeside.

Yves Rocher Foundation: stærke forpligtelser allerede fra starten

Projektet startede i 1991 på initiativ af Jaques Rocher. Yves Rocher Foundation er dybt engageret i vores planets biologiske mangfoldighed og i velbefindendet for alle os, der bor på den. I 20 år er der blevet arrangeret flere andre aktiviteter uden for Plant for the Planet-projektet med formålet at redde vores planet fra den negative klimapåvirkning.

Et godt eksempel er Terre de Femmes-prisen, der årligt belønner kvinder over hele verden, som arbejder for en bedre planet. Totalt er mere end 430 kvinder blevet tildelt udmærkelser, siden programmet startede i 2001, og dette initiativ er noget, vi er utroligt stolte af.

 

Stiftelsen støtter også fotografer, der engagerer sig i miljøspørgsmål, ved årligt at donere en sum til en eller flere fotografer for at opmuntre og støtte deres arbejde.

Stiftelsen lever stadig videre under Yves Rochers grundsætning ”Naturen er menneskets fremtid”, og Plant for the Planet-programmet, og alt det der gøres for at give noget tilbage til naturen via det, er bevis på dette. Selvom vi er godt på vej til at nå vores mål, er der stadig lang vej igen, og vi har brug for DIN hjælp og støtte.

 

En opdatering for 2019

Så hur många träd har vi planterat fram till idag? Vi har planterat hela 90,000,000 träd, en siffra som talar för det stora engagemang vi har världen över. Men detta är som sagt enbart ett steg mot vad vi behöver göra för att bevara vår planet.

Helt fra Togo til Nederlandene – lad os vise dig de fem lande, som er vores partnere i projektet Plant for the Planet, og hvor mange træer der er blevet plantet de forskellige steder siden starten:

  • Frankrig: 3 900 000
  • Tyskland: 140 000
  • Rusland: 6 855 000
  • Polen: 420 000
  • Nederlandene: 300 000
  • Togo: 1 800 000

Vi er snart nået i mål for projektet at plante 100 millioner træer. Og vi ser frem imod at fortsætte i 2020!